Følgende er modtaget fra Birte og Manfred:
Hej alle sammen!
Det er ikke spor for tidligt at tænke i de baner, for familieudflugten finder i år sted tidligere end de seneste år, nemlig allerede
Lørdag den 3. juni 2006 (pinselørdag)
Programmet ser nogenlunde sådan ud:
Vi mødes hos os i Ry kl. 09:30 - til et rundstykke m.v.
Overraskende nok skal vi derefter ud i fædrelandet.
Vi kører i bil til Alling, hvorefter vi hurtigt begynder at nyde naturen og kort tid derefter - og i særdeleshed - den forhåbentligt medbragte frokost.
Området er omhyggeligt udvalgt, så selv de forsigtige kan lade førstehjælpskassen blive hjemme, og således at også pensionister og barnevognsfamilier kan driste sig til at deltage.
Derefter hjem til Ry igen hvor husets køkkenpersonale nok frembringer et
afsluttende traktement.
Alt i alt en dag uden de store afvigelser fra det velkendte, det populære og det altid samlende.
Hvor mange vi bliver er du/I med til at bestemme.
Lad os venligst få et håndkantslag eller anden form for tilsagn pr. mail eller telefon i rimelig tid.
Masser af forårshilsner
Birte & Manfred